SEB siger nej til Danisco

Kapitalforvalteren SEB Asset Management siger nej til amerikanske Duponts bud til Daniscos aktionærer på 665 kr. pr. aktie. Det skriver Dagbladet Børsen.
AF RB-BØRSEN

"Vi har besluttet os for at sige nej tak til tilbuddet fra Dupont, fordi 665 kr. er for lav en kurs. Så vil vi hellere fortsætte som aktionær i et selvstændigt Danisco," siger Karsten Søndermølle, der er porteføljemanager i SEB Asset Management til avisen.

SEB Asset Management sidder ifølge Børsens oplysninger på godt 2 pct. af aktierne i Danisco.

Flere investorer, heriblandt også SEB, har tidligere undret sig over, at Daniscos bestyrelse ikke har undersøgt mulighederne for at splitte Danisco op og sælge det i bidder, da det kunne give en højere pris til aktionærerne.

I modvind

Dupont er i massiv modvind og er langt fra at sikre sig den krævede opbakning fra 90 pct. af aktionærerne, vurderer en kilde.

Udmeldingen fra SEB Asset Management kommer samme dag, som Duponts topchef og bestyrelsesformand, Ellen J. Kullman, kommer til Danmark i forsøget på at skabe medvind blandt danske privatinvestorer og institutioner til buddet.

RB-Børsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også