Kommentar: Da sparekasserne fik bank

17 sparekasser er siden 1989 omdannet til aktieselskaber. For mange af dem var det begyndelsen til enden. Uden lovgrundlag har gensidige forsikringsselskaber kopieret omdannelsesmodellen.
Af JØRN ASTRUP HANSEN direktør i Eik Bank

I oktober 2008 vedtog Folketinget lov om finansiel stabilitet.

Ni banker nåede Finansiel Stabilitet A/S at overtage, inden bankpakke I udløb med udgangen af september 2010.

Første kunde i butikken var EBH Bank, der stod og ruskede i døren, endnu inden Finansiel Stabilitets bestyrelse i november 2008 havde haft lejlighed til at konstituere sig.

Og den 30. september 2010 - dagen før Finansiel Stabilitet lukkede for nye kunder - fik Eik Bank foden inden for døren.

Det anslås, at EBH Bank kommer til at koste Finansiel Stabilitet 4,7 mia. kr. For Eik Bank-koncernen anslås regningen at komme til at ende på 3,5-4 mia. kr. Regningen bliver pålignet os alle - som bankkunder eller som skatteborgere. 1.500 kr. for hver eneste dansker, store som små. Det er rystende. EBH og Eik blev de største skader, der ramte Finansiel Stabilitet.

Ganske uforståeligt

EBH Bank er stiftet i 1858 som Han Herreders Sparekasse, medens Eik Bank er stiftet i 1832 som Færø Amts Sparekasse. De to sparekasser blev i 1991 henholdsvis 2002 omdannet til banker efter regler, der i 1988 blev indføjet i bank- og sparekasseloven.

Efter en såkaldt fondsmodel overfører sparekassen sin virksomhed til et nystiftet aktieselskab (banken). Sparekassen, der vederlægges med aktiekapitalen i banken, registreres herefter som en erhvervsdrivende fond.

Ganske uforståeligt bestemte lovgiverne, at et flertal i fondens bestyrelse skal udpeges af og blandt bankens bestyrelsesmedlemmer. En effektiv sparekasselobby havde sejret ad helvede til.

I Fjerritslev og i Tórshavn tog man skridtet fuldt ud: Bankens bestyrelse gjorde sig selv til bestyrelse i fonden. Der var sammenfald på alle pladser. Det var halen, der logrede med hunden.

Det gjorde ondt være, at myndighederne godkendte følgende bestemmelse i formålsparagraffen: ”Fonden kan efter bestyrelsens frie skøn yde støtte til eller på enhver måde virke til gavn for Ebberød Bank”.

Bestemmelsen fik bestyrelsen til at tro, at banken og fonden var ét kød. Nok kendte bestyrelsen fondens vedtægter, men kun de færreste havde hørt om lov om erhvervsdrivende fonde. Bestyrelsen havde ikke gjort sig klart, at fonden er en selvstændig juridisk person - langt mindre, hvad det indebærer.

Eksotiske forretninger

I EBH Bank og i Eik Bank lod man fonden tage del i bankens forretninger. Og mens banken indgik i fondens koncernregnskab, indgik fonden ikke i bankens koncernregnskab. Og det til trods for, at banken havde den fulde kontrol med fonden.

Banken kunne således holde en del af sine forretninger, ofte de mest eksotiske, uden for lov om finansiel virksomhed - og uden for tilsyn. Resultatet i EBH Bank og i Eik Bank blev derefter - en katastrofe.

For banken, for fonden og for os, der skal betale.

Nu er skaden sket. Fondens bestyrelsesmedlemmer, der mente, at de, helt efter vedtægterne og på enhver måde virkede til gavn for banken, risikerer at blive stillet til ansvar. EBH fondens långivere kræver erstatning for det tab, som banken måtte have forvoldt fonden.

Kravet er formelt rejst over for banken, reelt over for staten, der har overtaget EBH Bank. Långiverne burde have indset, at bestyrelsen ikke uden myndighedernes samtykke kunne lade fonden optage lån i milliardklassen.

17 sparekasser er siden 1989 blevet omdannet til banker. Kun halvdelen af dem er tilbage i dag; mange af dem gik det ilde. Værst gik det i EBH Bank og i Eik Bank. Her er der ikke tvivl om, at en uhensigtsmæssig ejerkonstruktion i væsentlig grad medvirkede til sammenbruddet.

Sparekassefondene har længe påkaldt sig opmærksomhed. Det må vække undren, at lovgiverne og myndighederne ikke for længst har grebet ind.

De gensidige forsikringsselskaber lod sig inspirere af sparekassefondene. Men mens sparekasserne var selvejende, var de gensidige forsikringsselskaber foreninger ejet af forsikringstagerne. Mens der blev lovgivet om sparekassernes omdannelse til aktieselskaber, var der ikke noget selskabsretligt grundlag for de gensidige forsikringsselskabers omdannelse til aktieselskaber. Og forsikringstagerne blev end ikke spurgt. Bestyrelsen, der var uden ethvert demokratisk mandat, støttede sig til et repræsentantskab, hvis medlemmer den selv havde udpeget.

Ukritisk godkendelse

I Topsikring G/S tog man konsekvensen af omdannelsen. Man afregnede med forsikringstagerne, der blev gjort til aktionærer i Topdanmark A/S.

Anderledes i Tryg og Alm. Brand. Her blev aktiekapitalen i forsikringsselskabet liggende i det gensidige selskab, der blev omdannet til en forening (et selskab) med begrænset ansvar. Forsikringstagerne, der hidtil havde ejet deres forsikringsselskab, fik nu del i et indirekte ejerskab.

Siden har myndighederne med en ukritisk godkendelse af en stribe vedtægtsændringer gjort det muligt for bestyrelsen at tømme forsikringstagernes ejerskab for ethvert indhold. Mens myndighederne vendte det blinde øje til, havde bestyrelsen held til at gøre forsikringstagernes selskab til en de facto fond. Det er et anslag mod det andelsretlige ejerskab. Det er danmarkshistoriens største røveri. Med myndighederne som passive deltagere.

Jørn Astrup Hansen, der i efteråret 2008 af Finansiel Stabilitet blev indsat som bestyrelsesformand i EBH Bank, har siden oktober 2010 har være direktør i Eik Bank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også