Postmand Per til Sparekasseåbning

Frøs Herreds Sparekasse har netop åbnet sin 10. filial med besøg fra af bl.a. Postmand Per og julemanden. Markedsføring er en investering i fremtiden, lyder det fra den erfarne sparekassedirektør, Kurt Jensen.

Da Frøs Herreds Sparekasse i sidste måned åbnede en filial i Vejle var det med den lokale pigegarde, Postmand Per, kunstneren Poul Java, julemanden, borgmesteren og to DR-værter.

For adm. direktør i Frøs Herreds Sparekasse, Kurt Jensen, er markedsføring en investering i fremtiden, siger han i et interview med Børsen Executive.

”Markedsføring har altid ligget mig meget på sinde, det er en investering i fremtiden, ikke en omkostning, men man skal selvfølgelig have en ordentlig plan,” siger han.

Fra 20 til 128 medarbejdere

Og ser man på tallene, lader han til at være en mand, der ved, hvad han taler om.

Som 29-årig startede han som sparekassedirektør i Frøs. Dengang havde han 20 medarbejdere og et indlån på 75 mio. kr. I dag – 31 år efter - er der 128 medarbejdere og et indlån på 3,6 mia. kr. I Børsens analyse af danske pengeinstitutter, kom Frøs ind på en fjerdeplads over de mest sikre, og sidste år blev sparekassen kåret til Danmarks bedste arbejdsplads.

Resultaterne skyldes bl.a. høje mål.

”Man får kun gode resultater, hvis ved at have høje mål. Det er i orden , hvis man ikke helt når dem, når man har gjort, hvad man kunne,” siger han.

Sparekassedirektør: Det er ikke størrelsen, det kommer an på

Sparekasse er Danmarks bedste arbejdsplads

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også