FinansWatch

Finanstilsynet trækker Sparekassen Faaborg i minus

Finanstilsynets besøg hos Sparekassen Faaborg betyder, at sparrekassen må nedskrive 96 mio. kr. på en række store engagementer.

Finanstilsynet har som led i en kreditgennemgang i Sparekassen Faaborg foretaget en undersøgelse af en række større engagementer. Det betyder, at sparekassen nu må nedskrive 96 mio. kr. i 4. kvartal 2010.

Det meddeler selskabet i en fondsbørsmeddelelse. Koncernen forventer nu et negativt resultat før skat for 2010 på omkring 100 mio. kr. Det betyder, at egenkapitalen vil falde til cirka 1 mia. kr.

Sparekassen fastholder forventningerne til et resultat før kursreguleringer, nedskrivning på debitorer og skat på 140-160 mio. kr., da det resultat selvsagt ikke inddrager nedskrivninger.

Hæver solvensbehov

Finanstilsynet har endvidere meddelt Sparekassen, at selskabets solvensbehov hæves fra 9,5 til 14 pct. Den faktiske solvensprocent var. 30. september 2010 opgjort til 17,9. Finanstilsynet har påbudt Sparekassen at indsende en ny solvensopgørelse på baggrund af kreditgennemgangen.

"Sparekassen er godt i gang med at føre sin strategi om tilpasning af kundeporteføljen og kontrolleret vækst gennem flere filialer på Fyn ud i livet. Finanstilsynets krav om forøgede nedskrivninger samt forhøjet solvensbehov påvirker ikke denne strategi på nogen negativ måde. Strategien om at dreje fokus endnu mere over på privatkunder og mindre og mellemstore ervhvervskunder på Fyn er mere aktuel end nogensinde. Sparekassen har tilpasset sin organisation hertil og er - som nævnt - godt i gang med at føre strategien ud i livet," lyder det i fondsbørsmeddelelsen fra Sparrekassen Faaborg.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs