Tillid til banker er på rette vej

Siden 2006 har andelen af danskere, der overvejede at skifte bank, været stigende, men nu falder tallet igen. Tilliden er på vej tilbage, men der er stadig lang vej igen.

Finanskrisen fik flere bankkunder til at flirte med tanken om at skifte bank. I perioden 2006 til 2009 steg antallet af personer, der overvejede at skifte bank til 16 pct. Men i år er tallet faldet en smule.

Ifølge Netbankanalysen 2010 overvejer 13 pct. af danskerne i dag at skifte bank, hvilket er lige under 2005-niveau.

Utilfredshed med bankens rådgivning og service er de væsentligste faktorer til, at folk overvejer at skifte bank.

Også generelt er tilliden i bedring. 15 pct. af danskerne har i dag mindre tillid til deres bank end for et år siden. I 2009 var det tal helt oppe og runde 23 pct, men i 2008 var det helt nede på ni pct.

Tallene viser, at tilliden er på rette vej, mener adm. direktør i Analyse Danmark Henrik Feindor Christensen.

”Der er flere, der har større tillid til bankerne end sidste år, men der er stadig lang vej endnu,” siger han.

Der er store forskelle, når man ser på de enkelte pengeinstitutter. Amagerbanken oplever en stærkt faldende tillid, mens Arbejdernes Landsbank oplever en stærkt stigende tillid.

Analysen er lavet på baggrund af 6.492 respondenter fordelt på 17 banker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også