Kreditbanken nedskriver mindre

Nedskrivningerne er faldet fra 60 til 40 millioner i året første ni måneder. Det fremgår af Kreditbankens netop offentliggjorte regnskab, der ellers ikke byder på de store overraskelser.
RB-Børsen

Der er ikke meget spræl i regnskabet fra Kreditbanken efter de første ni måneder. Kun på et enkelt området skiller posterne sig ud - nedskrivningerne på udlån, som er reduceret fra godt 60 mio. kr. sidste år til godt 40 mio. kr. i år.

De mindre nedskrivninger betyder da også, at bundlinien efter ni måmneder i år kan vise et overskud på 9,4 mio. kr., hvor der sidste år var tale om et minimalt plus på 1,1 mio. kr.

Netto rente- og gebyrindtægterne ligger med 107 mio. kr. en anelse under sidste års 112 mio. kr., mens kursreguleringerne også er reduceret en smule fra 6,2 mio. kr. til 4,8 mio. kr.

Banken ser ikke umiddelbart nogle store ændringer i rentenuveau ligesom nedskrivningerne også forudses at ligge stabilt. Det baner vejen for en fastholdelse af Kreditbanken forventningerne, der lyder på et "positivt resultat før skat på op til 15 mio. kr." for året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også