Vestjysk Bank fastholder forventninger

I en meddelelse til fondsbørsen skriver Vestjysk Bank, at den fastholder de tidligere udmeldte forventninger om en samlet basisindtjening  i 2012 iniveauet 550-600 mio. kr. før nedskrivninger og før omkostninger. (Opdateret)

Vestjysk Bank har sit prospekt klar og meddeler i den forbindelse til markedet, at driften i første kvartal 2012 er forløbet som forventet, og banken i forbindelse med forberedelsen af den planlagte fortegningsemission har opgjort sin egenkapital per udgangen af første kvartal til ca. 2.137 mio. kr. (urevideret).

"På baggrund heraf fastholder banken derfor sin forventning om en samlet basisindtjening i 2012 i niveauet 550-600 mio. kr. før nedskrivninger og før omkostninger forbundet med fusionen med Aarhus Lokalbank. Nedskrivningerne i 2012 forventes fortsat at ligge på ca. 1,5 pct. af udlån og garantier, svarende til ca. 450 mio. kr," skriver banken i meddelelsen.

Banken offentliggør i henhold til sin finanskalender kvartalsrapporten for første kvartal 2012 den 31. maj 2012.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også