Netmedie: Vestjysk 2 mia. kr. mindre værd under topchefens ledelse

Business.dk skriver, at Vestjysk Bank har tabt 87 pct. af markedsværdien, siden fusionen i 2008. RETTET.

Meldingen om at Vestjysk Bank fusionerer med Aarhus Lokalbank var en længe tiltrængt positiv nyhed for aktionærerne i Lemvig-banken, der har fået gevaldige prygl de seneste år.

Business.dk skriver, at bankens markedsværdi er dykket med mere end 87 pct., siden banken fusionerede med Ringkjøbing Bank og købte Bonusbanken i 2008 og skabte den nuværende Vestjysk Bank. Det svarer til mere end 2 mia. kr.

Da kursen på Vestjysk Bank-aktien nåede sit bundniveau i sidste uge var markedsværdien bare 180 mio. kr.

Vestjysk Bank-aktien steg i går med 55 pct. på nyheden om den forestående fusion.

Rettet. FinansWatch citerede tidligere Business.dk for, at Frank Kristensen blev direktør i Vestjysk Bank i 2008. Dette er ikke korrekt. Frank Kristensen har været direktør i banken siden 1999, oplyser Vestjysk Bank.

OVERBLIK: Læs alt om fusionen mellem Aarhus og Vestjysk her 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også