Vestjysk Bank stiger til vejrs efter købstilbud

Investorerne har taget positivt imod nyheden om, at Arbejdernes Landsbank vil købe Vestjysk Bank.
Arbejdernes Landsbank står til at blive majoritetsejer af Vestjysk Bank. | Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Arbejdernes Landsbank står til at blive majoritetsejer af Vestjysk Bank. | Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Et købstilbud fra Arbejdernes Landsbank har sendt Vestjysk Bank til tops onsdag morgen, hvor stemningen i det generelle marked er negativ efter kursfald tirsdag aften i USA.

Den amerikanske finansminister, Janet Yellen, skræmte investorerne tirsdag, da hun varslede Kongressen om behovet for fremtidige skatteforhøjelser til finansiering af infrastrukturprojekter og hjælpepakker under coronapandemien.

Det brede amerikanske S&P 500-indeks faldt knap 0,9 pct., efter at det danske aktiemarked var lukket tirsdag. Nedturen er smittet af herhjemme, hvor C25-indekset falder 0,9 pct. til 1625,77 efter knap et kvarters handel.

Præmie på 23 pct. på Vestjysk Bank

Nyhedsmæssigt skinner solen dog på aktionærerne i Vestjysk Bank, der kan se aktien stige næsten 22 pct. til 3,41 kr.

Arbejdernes Landsbank bliver majoritetsejer af Vestjysk Bank og tilbyder at købe alle øvrige aktionærer ud af banken til en kurs på 3,45 kr. per aktie, svarende til en præmie på 23,2 pct. i forhold til lukkekursen for aktien i Vestjysk Bank tirsdag.

Arbejdernes Landsbank har allerede indgået aftale om køb af Nykredits og AP Pensions ejerandele i Vestjysk Bank, og banken når dermed op på en ejerandel på ca. 61 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også