Investeringsøkonom: Sydbanks køb af Coop Bank er ikke en sensation

Sydbank venter, at købet af Coop Bank vil øge overskuddet med cirka 40 mio. kr. årligt.
Sydbanks køb af Coop Bank afventer godkendelser fra Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. | Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Sydbanks køb af Coop Bank afventer godkendelser fra Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. | Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Sydbanks køb af Coop Bank kommer ikke som nogen stor overraskelse, vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen. Samtidig er det i Sydbank-regi en relativt lille forretning, som føjes til den samlede portefølje.

”Hvis Coop Bank kan bidrage med eksempelvis 40 mio. efter skat til Sydbanks resultat, jævnfør meddelelse, svarer det til under 2 pct. af deres forventede nettoresultat efter skat for 2024,” vurderer Per Hansen i en kommentar.

Sydbanks opkøbsinteresse blev så småt luftet i starten maj, da Sydbanks topchef Karen Frøsig over for MarketWire gav udtryk for, at Sydbank er i en sektor, hvor alle kigger på alt, der sættes til salg.

”Jeg har altid sagt, at jeg rigtigt gerne vil konsolidere med Sydbank som fortsættende, men jeg er ikke til fjendtlige overtagelser,” sagde Karen Frøsig.

Udover det var det ifølge Sydbank-direktøren ”et spørgsmål om regnestykker”.

Købesummen for Coop Bank er aftalt til 345 mio. kr. ved den nuværende dagskurs, men kan variere frem mod den endelige overtagelse. Den vil blive beregnet som bogført værdi med tillæg af 89 mio. kr.

”Køber og pris er ikke en sensation,” vurderer Per Hansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også