Sydbank: Vores rådgivning indenfor rammerne af loven

Banken kommenterer kortfattet på dagens artikler i Jyllands-Posten. Sydbank mener, at den har ageret indenfor rammerne af lovgivningen, men erkender, at man måske har markedsført sig for offensivt i Spanien. (Opdateret.)
af KASPER KRONENBERG, CHRISTIAN SEHESTED

Der er ikke noget galt med hvad vi har gjort. Måske undtagen reklamerne, hvor vi kan have været lidt offensive før i tiden.

Sådan lyder Sydbanks svar på Skats kritik af bankens formueforvaltning for en række danskere i Spanien.

Sydbank på skattejagt uden banklicens  

"Vores rådgivning af kunderne i Sydbank Schweiz har været efter gældende regler, og vi har indberettet pligtige oplysninger til myndighederne. Der har været tale om formuerådgivning, hvor kunderne blandt andet har haft mulighed for at optimere deres formueforhold ved at belåne friværdi i ejendomme og investere provenuet. Det er inden for rammerne af skattelovgivningen. Sydbank har formidlet lånene, som er optaget i et dansk realkreditinstitut. Vi er opmærksomme på, at vi i en periode kan have markedsført os for offensivt i Spanien. Vi ændrede derfor markedsføringen i starten af 2011," skriver Sydbanks chefjurist Karin Sønderbæk i en meddelelse.

Jyllands-Posten skrev i  dag, at banken arbejdede med at få danskere i spanien til at belåne deres ejendomme i landet, for at banken derefter at kunne sælge investeringsydelser og sende pengene til bankens schweiziske afdeling. Men den model brød man sig altså kun meget lidt om i Skat.

"Hvis du f.eks. har to børn hjemme i Danmark, som skal arve et hus i Spanien, der er belånt på den måde, er den reelle værdi af aktivet mindre. Så skal du også betale en arveafgift, der er væsentligt mindre, hvis du ikke har opgivet de penge, som står i et skattely-land," sagde skattedirektør Johnny Schaadt Hansen fra Skats afdeling for Økonomisk Kriminalitet til JP.

Han anfører videre over avisen, at "banken kan blive stillet til ansvar af skat, hvis dens rådgivning har været for aggressiv, men at det kommer an på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde."

Sydbank ønsker ikke at kommentere sagen yderligere over for FinansWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også