Sydbank til tops i april

Stærkt come-back på børsen til Sydbank, der blev den mest stigende aktie i C20 i april.
AF RITZAU FINANS

Der var kamp om Sydbank-aktien i april. Aktien steg 9,94 procent og endte i kurs 146, efter en måned, hvor banken blandt andet kom med regnskab for årets første kvartal. Stigningen sendte Sydbank på sejrsskamlen for eliteindekset C20.

"Sydbank har i årets første tre måneder haft en hård medfart, men med regnskabet er investorerne blevet beroliget, og banken har genvundet noget af den tabte tillid," siger Per Hansen, der er aktiestrateg i Jyske Bank.

Den betragtning deler chefrådgiver i Nordea, Claus Paaske Larsen. Han peger desuden på, at investorerne generelt tror på bankerne igen.

"Stigningen er en del af en generel opblødning omkring de danske bankaktier, hvor vi ser, at der er nogle ting, der er ved at falde på plads for bankerne. Der er ved at være styr på udlånstabene, selvom det er små skridt på vejen," siger chefrådgiveren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også