Sydbank vil erobre markedsandele på Sjælland

Efter i mange år at have fokuseret på kunderne i det jyske, er markedet nu så mættet, at Sydbank er nødt til at tage til Sjælland for at opnå vækst.
Foto: Andreasen Carsten
Foto: Andreasen Carsten
RB-Børsen

Sydbank kigger nu over på den anden side af Storebælt for at ekspandere. Banken fra Aabenraa vil åbne flere filialer i Nordsjælland og hovedstadsområdet i løbet af foråret. Det skriver Dagbladet Børsen.

"Ud over København har vi næsten ikke haft nogen forretning på Sjælland, men det er gået op for os, at de tjener flere penge på Sjælland, så der har vi noget til gode. Vores markedsandel på landsplan ligger markant under vores andel i Jylland, og derfor sætter vi nu turbo på aktiviteterne på Sjælland," siger administrerende direktør Karen Frøsig fra Sydbank til Dagbladet Børsen.

Målet med ekspansionen er at øge Sydbanks markedsandel med cirka 2 pct. Sydbank har i øjeblikket en markedsandel herhjemme på 8 pct., skriver Børsen, og det vil ifølge Frøsig tage nogle år.

”Det er relativt meget, og det når vi ikke på et år. Vi vil flytte markedsandele ved organisk vækst, og vi lægger fortsat vægt på at have en fornuftig kreditpolitik, som er til fordel for både os og kunden,” siger hun.

RB-Børsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også