Direktion og bestyrelsestop køber aktier i sparekasse

Hele toppen af Sparekassen Sjælland-Fyn har fredag eftermiddag via Fondsbørsen meddelt, at de har købt aktier.
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, Lars Petersson, har købt aktier i selskabet for 99.360 kr., mens sparekassedirektør Lars Bolding har købt aktier for 128.064 kr.

Det fremgår af en meddelelse fra Sparekassen Sjælland-Fyn fredag eftermiddag.

Derudover har næstformanden i sparekassens bestyrelse, Jakob Andersson, gennem selskabet Mana Invest, som han er direktør i, købt aktier i Sparekassen Sjælland-Fyn for 23.995 kr.

Også bestyrelsesformand Thomas Kullegaard, der er direktør og bestyrelsesmedlem i Tokasi Holding, har gennem holdingselskabet købt aktier i sparekassen til en samlet pris af 47.990 kr.

Fredag eftermiddag stiger en aktie i Sparekassen Sjælland-Fyn 0,2 pct. til 96,20 kr.

Sparekassen Sjælland-Fyn leverede tidligere på dagen tal for første halvår. Det samlede resultat efter skat udgjorde i perioden 126,0 mio. kr. og steg dermed med 9 pct. i forhold til samme periode i 2018.

Nettorenteindtægterne steg til 278,5 mio. kr. mod 265,4 mio. kr. i første halvår sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også