Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation ønsker at ændre navnet på Rådhuspladsen 75-77 til Regnbuepladsen, og det har fået Spar Nords bankrådsformand i København Thomas Højlund til at forfatte et svidende og farverigt høringssvar mod forslaget.

Han mener, at navngivningen er ugyldig, fordi forslaget ikke har været korrekt i høring.

"Det kommunen ønsker er at ændre navn på en del af en historisk plads - Rådhuspladsen - til et intetsigende fantasinavn uden nogen som helst relation til området eller personer i det danske eller københavnske miljø. ... Navnet er at sidestille med Solskinspladsen, Regnvejrspladsen, Blæsepladsen eller andre beskrivelser af naturfænomener," skriver han og priser sig lykkelig over, at man i det mindste ikke har valgt det gamle soltegn svastika'et som symbol for pladsen.

Hvor begynder regnbuen?

Thomas Højlund kalder det 'pinligt og useriøst', at man vil bruge et naturfænomen som stednavn, blot fordi det er tilknyttet en 'bestemt seksuel observans'. Som vejviser er navnet i hvert fald håbløst, mener han.

"Det er lige så umuligt at anvende som at finde skatten for enden af regnbuen. Det fremstår derfor som en direkte modsætning til bekendtgørelsens ønske om, at adressen skal 'afspejle den adgangsgivende vej'. I hvilken ende af regnbuen skal man påbegynde sin søgen?" spørger han retorisk.

Spar Nords bankrådsformand stiller sig også uforstående over for, hvad "Priden" i San Fransico i 1978, mordet på den homosexuelle politiker og aktivist Harvey Milk og regnbueflaget i det hele taget har med København gøre, men tilføjer dog, at han finder det storsindet, at kommunen gerne vil vise respekt for den seksuelle minoritetsgruppe, pladsen henviser til, men:

"det skal ikke ske ved at save Danmarks fornemmeste plads i stumper og stykker."

En række andre virksomheder har ligeledes - omend i knap så farverige termer - argumenteret for at deres del af Rådhuspladsen skal beholde sit navn.

Læs hele høringssvaret her (side 6-9)