Udpegningen af Spar Nord som SIFI, der var forventet, er en konsekvens af en lovændring, hvorved SIFI-grænseværdien for indikatoren indlån ændres til "instituttets indlån i Danmark udgør mere end 3 pct. (tidligere 5 pct.) af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark".

Finanstilsynet har i forbindelse med udpegningen meddelt Spar Nord, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på baggrund af Spar Nords beregnede "systemiskhed" har fastsat bankens SIFI-bufferkrav til 1 pct. Bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1) og være opfyldt senest ved udgangen af 2020.

I forbindelse med udpegningen hæver Spar Nord som tidligere meddelt sin strategiske målsætning for egentlig kernekapitalprocent fra 13,0 til 13,5 og sin målsætning for samlet kapitalprocent fra 16,5 til 17,5.

Ved udgangen af tredje kvartal af 2018 var Spar Nord med en egentlig kernekapitalprocent på 14,3 og en samlet kapitalprocent på 18,7 komfortabelt over de krav, der gælder for banken efter SIFI-udpegningen.

"Vores nye status som SIFI medfører en række skærpede krav både administrativt og på kapitalsiden, men vi forventer, at udpegningen samlet set vil være en fordel for os. Særligt i forhold til den fremtidige fremskaffelse af kapital og funding forventer vi, at SIFI-status vil være en styrke."

"Herudover er det vores forventning, at vi som SIFI vil stå stærkere i konkurrencen om større erhvervskunder og offentlige kunder," siger Spar Nords administrerende direktør, Lasse Nyby, i en skriftlig meddelelse.

Foruden Spar Nord er også Danske Bank, Nykredit Realkredit, Nordea Kredit, Jyske Bank, Sydbank og DLR Kredit tidligere blevet SIFI-udpeget.