Danske Bank sænker anbefaling på Ringkjøbing Landbobank

Efter de seneste måneders kursoptur hos Ringkjøbing Landbobank er aktien nu rimeligt prissat, vurderer Danske Bank, som sænker anbefaling til "hold".
Foto: Ringkøbing Landbobank
Foto: Ringkøbing Landbobank
RITZAU FINANS

Danske Bank sænker anbefalingen af aktien i Ringkjøbing Landbobank til "hold" fra "køb", da aktien i lyset af de seneste måneders stigning i kursen nu er rimelig prissat.

Samtidig er kursmålet skåret til 1600 kr. fra 1650 kr., skriver banken i en kommentar.

Danske Bank satte aktien på "køb" i midten af oktober, hvor aktien kostede omkring 1380-1400 kr., og siden er den steget til over 1500 kr.

Ringkjøbing Landbobank kommer 31. januar med regnskab for 2016, hvor der ifølge Danske Bank er pæne tal i vente.

"Vi forventer, at Ringkjøbing Landbobank leverer et solidt regnskab for fjerde kvartal, hvilket dog sandsynligvis ikke bliver en "game changer"," skriver Danske Bank i en kommentar.

Ringkjøbing Landbobank-aktien falder onsdag 0,6 pct. til 1512 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også