Sydbank-boss har "ingen aktuelle planer" om budkrig med Jyske Bank

Sydbank er blevet nævnt som en oplagt køber af Nordjyske Bank, som Jyske Bank forleden gav et bud på at overtage. Men Sydbank-topchef siger, at der ikke umiddelbart er planer om at følge konkurrenten fra Silkeborg.

Jyske Bank vil overtage Nordjyske Bank, men faktisk passer beskrivelsen af en oplagt køber ifølge flere iagttagere mere på Sydbank. Nu siger Aabenraa-banken så, at der ikke umiddelbart er planer om at kaste sig ind i en budkrig med Jyske Bank. Det skriver Børsen.

Mens Jyske Bank har budt på Nordjyske Bank, fordi den i forvejen ejer en stor mængde aktier i Nørresundby-banken, som den ikke har kunnet komme af med, så vurderer blandt andet analytiker i Danske Bank, Asbjørn Mørk, at Sydbank på flere punkter er en mere oplagt køber.

Det skyldes, at Sydbank og Nordjyske Bank er på samme datacentral, begge er en del af Totalkredit-samarbejdet og at banken har en solid portion overskydende kapital, som ville kunne bruges på at overtage Nordjyske Bank. Men selvom Sydbank-topchef, Karen Frøsig, tidligere har nævnt muligheden for at købe sig til vækst, så ligger det ikke lige om hjørnet, når det gælder Nordjyske Bank.

"Vi følger altid med i, hvad der sker på markedspladsen. Det har vi sagt ved flere tidligere lejligheder. Det gælder naturligvis fortsat, men for nærværende har vi ingen aktuelle planer," skriver Sydbanks topchef Karen Frøsig til Børsen.

Læs nedenfor baggrund om de mulige opkøbskandidater i spillet om Nordjyske Bank.

Her er de sandsynlige bejlere til Nordjyske Bank

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også