Siden foråret har danske myndigheder og Nordea løbende forhandlet om storbankens muligheder for at flytte sit hovedsæde til København. Den manglende åbenhed om forløbet møder kritik, skriver Berlingske Business.

Dialogen mellem Erhvervsministeriet og Nordea har især handlet om skattespørgsmål samt en ny særlig myndighed med navnet ”Arbejdsgruppen om behandling af spørgsmål forbundet med Nordeas mulige flytning af hovedsæde til Danmark”, viser en aktindsigt, som Berlingske Business har fået i korrespondancen mellem Nordea og de danske myndigheder. Men hvad parterne ellers har drøftet er ukendt for offentligheden, for en stor del af det udleverede materiale er overstreget, og det er et problem, mener Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med ekspertise i offentlighedsloven.

"Man lukker for det hele. Under sådan en mørklægning kan man få mistanke om, at man reelt forhandler om noget, som indebærer en favorisering af Nordea sammenlignet med andre virksomheders vilkår," siger han til Berlingske Business.

Overstregningerne i dokumenterne er sket med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2, som har til formål at beskytte virksomheders forretningsforhold. Men netop brugen af denne paragraf har danske myndigheder flere gange fået kritik for at bruge forkert, oplyser Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun henviser til, at danske myndigheder flere gange af Ombudsmanden er blevet kritiseret for at undtage mere, end loven reelt giver mulighed for.

Regeringen i knæfald for Nordea 

Nordea tager godt imod ministers udmeldinger om bankunion

Ukendt bankskat spøger i Nordeas flyttebeslutning