Nordea: For tidligt at kommentere effekt på flytteplaner

Den nordiske storbank vil endnu ikke gå ind på, hvad den svenske regerings nye afgiftsforslag får af konsekvenser for banken.
Foto: /ritzau/Torben Stroyer
Foto: /ritzau/Torben Stroyer
RITZAU FINANS

Nordea er ikke klar til en umiddelbar reaktion på den svenske regerings afgiftsforslag og dens konsekvenser for bankens mulige flytteplaner.

Det siger IR-chef Rodney Alfvén fra Nordea til Bloomberg News oven på den svenske regerings forslag til den forhøjede bankafgift, der er blevet præsenteret torsdag formiddag.

Over for nyhedsbureauet bemærker Rodney Alfvén dog, at forslaget er ændret lidt i forhold til de foreløbige planer fra sidste år.

I aktiemarkedet tages udmeldingen relativt roligt. Nordeas aktie ligger 0,2 pct. lavere i 84,80 kr. på fondsbørsen i København.

Den svenske regerings forslag går på at hæve bankafgiften fra 0,045 pct. i 2016 til 0,125 pct. i 2018. Afgiften beregnes med udgangspunkt i balancen. Allerede fra 2019 skal afgiften dog nedtrappes til 0,09 pct., og fra og med 2020 bliver niveauet på 0,05 pct.

Afgiften skal polstre den svenske statskasse til en eventuel ny bankkrise, og pengene sættes i en fond, der ventes at være fuldt finansieret - ved at nå op på 3 pct. af de garanterede indskuds i svenske banker - i 2025.

De forhøjede takster er blevet mødt med modstand af de svenske banker og især af Nordea, der har truet med at flytte sit hovedkvarter ud af Sverige - sandsynligvis til Finland eller Danmark - på grund af ekstraudgifterne, der ventes at løbe op i milliardklassen årligt for banken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også