Lybecker: Branchens konsolidering har presset solidariteten

Nordeas danske chef aflagde torsdag sit sidste kvartalsregnskab inden sin pension. Til Finans fortæller han, at solidariteten i branchen har ændret sig betydeligt i løbet af hans mange år i sektoren. 

Der er sket meget med den danske banksektor i de seneste fire årtier, men en ting, som en af branchens nestorer bider mærker i inden pensionen, er udviklingen i solidariteten.

I et interview med Finans i forbindelse med Nordeas kvartalsregnskab torsdag fortæller afgående landechef Peter Lybecker, som har været i banken i de seneste 41 år, at netop solidariteten har ændret sig.

"Der er mange ting, som har forandret sig. Tænk bare, at dengang jeg begyndte, der arbejdede vi med et banksystem, hvor der var udlånsloft og maksimalrenter. Men derudover har konsolideringen i sektoren betydet, at den solidaritet, som tidligere var udbredt, og som bl.a. var udslagsgivende for, at vi opfandt dankortet, ikke længere er til stede. Tidligere var ingen banker store nok i sig selv til at gå solo om så store ting, men det er ikke tilfældet i dag. Det så vi bl.a. med udviklingen af Mobilepay," udtaler Peter Lybecker med henvisning til Danske Banks populære mobilapp.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også