Nordeas danske pressechef forlader banken

Mindre end et år efter sin tiltræden som pressechef for Nordea i Danmark stopper Martin Kjærsgaard Nielsen.
AF RITZAU FINANS

Nordea i Danmark skal igen have ny pressechef. Efter mindre end et år på posten er bankens nuværende pressechef, Martin Kjærsgaard Nielsen, og Nordea blevet enige om at stoppe samarbejdet.

Det bekræfter Martin Kjærsgaard Nielsen over for Ritzau Finans. Bruddet er ifølge ham "udramatisk" og processen med at finde en efterfølger er allerede i gang.

"Det er en velovervejet beslutning fra min side. Jeg har mine grunde til at stoppe, men dem har jeg valgt at holde for mig selv," siger Martin Kjærsgaard Nielsen.

Han kan se tilbage på et hektisk lille års tid hos Nordea, som han tiltrådte hos 4. april 2016, som var dagen efter DR's dokumentar om Panama-sagen, som satte Nordea i et kritisk lys.

"Det har været en betydelig udfordring at håndtere Nordeas største omdømmekrise nogensinde, og det er vist ikke nogen overdrivelse at sige, at de svære sager har stået i kø," siger han.

Martin Kjærsgaard Nielsen vil bruge den sidste tid hos Nordea på overdragelse af sine ansvarsområder, og vil herefter se sig om efter nye jobmuligheder.

I starten af måneden kom det frem, at en anden af Nordeas danske pressefolk, Laurits Harmer Lassen, også forlader banken, hvor han har titel af senior-pressekonsulent. Laurits Harmer Lassen tiltræder 1. februar stillingen som pressechef i Industriens Pension.

 Nordea får ny pressechef

 Pressechefen i Danske Capital fratræder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også