Nordea skruer op for ny filialsatsning

Storbanken har åbnet den syvende e-filial på et halvandet, og filialen får i første omgang tilknyttet fem rådgivere. Der kan dog være flere på vej i takt med, at efterspørgslen stiger.
Foto: /ritzau//Rune Aarestrup Pedersen
Foto: /ritzau//Rune Aarestrup Pedersen

Nordea har åbnet sin syvende e-filial i Nykøbing på Falster. Dermed skruer banken nu op for sin digitale satsning, som er specialiseret i at kommunikere med kunderne via digitale kanaler i stedet for at få besøg i filialerne.

Det skriver Nordea i en pressemeddelelse.

Nordea åbnede sin første e-filial i Taastrup i april 2015, og siden er yderligere fem kommet til. Det har betydet, at Nordea ansætter nye rådgivere til sine e-filialer, og i Nykøbing har det resulteret i, at seks rådgivere er blevet ansat.

E-filialerne har udvidede åbningstider i forhold til de traditionelle filialer, så kunderne kan få fat i rådgiverne syv dage om ugen mellem 8 og 22. Det skyldes, at kunderne ønsker længere åbningstid, forklarer Lene Barslund Hansen, der er filialdirektør for den nye filial.

"Den typiske bankkunde ændrer adfærd i disse år, og for at være en relevant bank for kunderne, skal vi følge med tiden. Vores kunder ønsker rådgivning, når det passer dem, og det kan vi matche i e-filialerne. Vi oplever, at vores kunder har taget positivt imod de digitale tilbud," siger Lene Barlund Hansen i pressemeddelelsen.

Hun fortæller desuden, at det er planen at udvide med flere medarbejdere i takt med, at efterspørgslen stiger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også