Nets bliver udfordret af Nordeas skift til Mobilepay

Nordeas samarbejde med Mobilepay får begrænset økonomisk for Nets. Derimod er det signalværdien skidt for Nets, vurderer analytiker.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Nets står over for endnu større konkurrence, efter at Nordea har valgt at droppe betalingsløsningen Swipp til fordel for Mobilepay, som Nets-konkurrenten Bambora i fremtiden skal håndtere størstedelen af betalingerne for.

Konkurrentens bid af markedet bliver nemlig endnu større, når Nordea kommer med ombord hos Mobilepay, vurderer Michael Friis Jørgensen, der er aktieanalytiker i Alm. Brand Bank.

"Der kommer en vis mængde transaktioner, som nu bliver rykket over til konkurrenten. Økonomisk er det en forholdsvis begrænset effekt for Nets, og det er til at håndtere, men signalværdien er skidt, fordi Bambora har overtaget transaktionerne hos Mobilepay," siger han.

For nylig meldte Danske Bank, at det har skiftet Nets ud med den svenske konkurrent Bambora, der fremover skal stå for en stor del af de 180 mio. årlige transaktioner, som nu bliver endnu flere med Nordea som en del af samarbejdet.

Bankerne skal nu overveje hvad de vil

Michael Friis Jørgensen vurderer, at Nets samlet set kommer til at miste 0,5-0,7 pct. af sin omsætning ved, at Bambora har vundet indpas hos Mobilepay.

Swipp er stiftet af mere end 70 banker, men har siden starten haltet efter Mobilepay, og det er nu et åbent spørgsmål, om flere banker vil at gå samme vej som Nordea.

"Der vil blive spekuleret i, hvad der nu sker med andre banker. Det vil være omkring, hvad der sker uden Nordea til at dække sin andel af omkostningerne til at udvikle Swipp. Bankerne skal nu overveje, hvad de vil," siger Michael Friis Jørgensen.

På aktiemarkedet falder Nets-aktien torsdag 3,6 pct. til 130,10 kr., hvilket er det laveste niveau, siden betalingskoncernen blev børsnoteret i september til kurs 150 kr.

Dermed har de aktionær, der købte aktier ved noteringen, samlet tabt 4 mia. kr. Nets markedsværdi er på 26 mia. kr.

Da det blev klart, at Nets blev fravalgt til fordel for Bambora, var Nets' eneste kommentar ifølge Børsen, at det "ikke kommenterer mindre kontraktforhold."

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også