Investor: Nordea bør granske hvidvaskanklage

Kapitalforvalteren KLP kræver, at Nordea nøje undersøger hvidvaskanklage samt oplysningerne om, at to Nordea-direktører har stiftet offshoreselskaber, skriver Børsen.
Foto: Nordea/PR
Foto: Nordea/PR

De seneste dages nye oplysninger om Nordeas involvering i sagen om skattely bør føre til, at storbanken selv nøje undersøger alle oplysninger. Det påpeger kapitalforvalteren KLP over for Børsen.

"I artiklerne hos DR og Politiken beskyldes Nordea for medvirkning til hvidvask udført af egne ansatte. Det er en meget alvorlig anklage, og KLP forventer, at Nordea gransker disse oplysninger nøje," siger Annie Bersagel, rådgiver for ansvarlige investeringer i kapitalforvalteren KLP, til Børsen.

DR og Politiken har afsløret, at to direktører i Nordea Rusland har stiftet offshoreselskaber og derudover anklages en tidligere russisk vicedirektør for hvidvask. Og det bør ifølge KLP, som er aktionær i Nordea, føre til en intern undersøgelse.

Nordea erkender, at folk i den russiske ledelse har oprettet offshore-konstruktioner gennem advokatfirmaet Mossack Fonseca. Den nordiske bank oplyser dog i en kommentar, at alle relevante oplysninger er indberettet til de russiske skattemyndigheder, skriver Børsen.

Nordea Rusland-chefer investerer i danske ejendomme 

Nordea topchef var formand, mens chefer fik Panama-selskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også