Dokumenter: Nordea bag skattelyselskaber

Nordea er i førergruppen blandt banker verden over, som bruger advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama til at oprette anonyme selskaber for deres velhavende kunder.
Foto: Henning Larsen Architects
Foto: Henning Larsen Architects
AF RITZAU

Nordea er i førergruppen blandt banker verden over, som bruger advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama til at oprette anonyme selskaber for deres velhavende kunder, som vil undgå at betale skat.

Det viser dokumenter, lækket fra advokatfirmaet, som Politiken har undersøgt.

Siden Mossack Fonseca blev stiftet i 1977 har Nordeas bank i Luxembourg skaffet mindst 369 anonyme selskaber til sine kunder.

Nok til en 11.-plads på listen over 543 banker kloden rundt, som er eller har været kunder hos Mossack Fonseca.

Og selv om banken i dag siger til Politiken, at man i 2009 begyndte at stille spørgsmål til kundernes skattebetaling, så administrerer Panamafirmaet stadig mindst 91 selskaber for kunder hos Nordea.

Kun fem banker i hele verden har i dag flere anonyme selskaber hos Mossack Fonseca end Nordea, Nordens største bank.

Jonas Torp, kommunikationschef hos Nordea Luxembourg, tør ikke sige, at banken ikke er blevet brugt til at undgå skat.

Men han mener, at de mange anonyme selskaber, som stadig er aktive, ikke modsiger, at banken siden slutningen af 2009 har forsøgt at sikre sig mod at blive brugt til skatteomgåelse:

"Det er en gradvis proces, så antallet af selskaber går ikke i nul fra det ene år til det næste. Men vi har i dag en meget stor tillid til, at i de konstruktioner vi har, uanset om de er i disse Panamaselskaber eller øvrige kundeforhold, at vores kunder betaler den skat, som de skal," siger han.

Nordea: Vi medvirker ikke til skattefusk

Dokumentationen for Nordeas omfattende involvering i anonyme selskaber findes i den største lækage, som nogensinde er givet til medier.

11,5 millioner interne dokumenter fra Mossack Fonseca - e-mails, referater fra kunde- og bestyrelsesmøder, skemaer som afslører de virkelige ejere bag de anonyme selskaber.

Udslippet er givet til den tyske avis Süddeutsche Zeitung og organisationen International Consortium of Investigative Journalists, som Politiken er en del af. Flere end 100 medier i 76 lande har deltaget i verdenshistoriens største mediesamarbejde om at analysere det store materiale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også