Analytiker om Nordea: Indtægterne skuffer og bekymrer

Det er især handelsindtjeningen, der skuffer analytikerne.
AF RITZAU FINANS

Regnskabet for tredje kvartal fra Nordea er en omgang blandede bolsjer - skuffende indtægter, men pæne omkostninger og nedskrivninger.

Det vurderer analysechef i Sydbank Bjørn Schwarz i en umiddelbar kommentar til Ritzau Finans.

"Indtægterne skuffer, mens omkostningerne og nedskrivningerne, er en spids bedre end ventet," fremhæver han.

Nordea styrer fortsat mod samlede omkostninger for helåret på 4,7 mia. euro.

Posten "resultat af poster til dagsværdi" - det andre banker vil kalde handelsindtjening eller handelsrelateret indtjening skuffer voldsomt.

Det skyldes nok, at aktivitetsniveauet ikke været så højt som ventet, hvilket bankens koncernchef, Christian Clausen, også fremhæver i en kommentar.

"Det må være det, der rammer dem," siger Bjørn Schwarz.

En volatil post

Da posten ofte er volatil - svinger meget - finder han det mere tanke- eller urovækkende, at nettorenterne er mere under pres end ventet af lave udlånsvolumner og vækst.

"Skyldes det frygt for global vækstafmatning eller andet, må vi blive klogere på i løbet af dagen," siger han.

Han finder, at de andre poster i regnskabet er godkendt og i orden.

Analysechefen hæfter sig også ved, at Danmark klarer sig rigtig fint.

"Den danske del af forretningen ser ret godt ud, og hvis det er det billede, vi kommer til at se med lavere nedskrivninger og omkostninger og fremgang på toplinjen, som det ses i Danmark, bliver det spændende at se de andre danske bankregnskaber, når de kommer," siger Bjørn Schwarz.

Derimod er det mere bekymrende med forretningerne på de andre nordiske markeder.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også