Nordea fyrer 250 i Rusland

Den nordiske storbank fyrer nu hver femte af de ansatte i Rusland, efter at banken for nylig lukkede ned for udlån til russiske privatkunder.

Nordea fyrer nu 20 pct. af de ansatte i Rusland, eller hvad der svarer til ca. 250 medarbejdere.

Det skriver Børsen med henvisning til Bloomberg.

Beslutningen kommer efter, at banken for nylig stoppede med at låne ud til privatkunder i Rusland - bl.a. fordi den sløje russiske økonomi kombineret med høje renter har forøget risikoen for Nordea og medført flere misligholdte lån. I stedet vil banken fokusere på erhvervsudlån.

Foruden fyringerne lukkes de fleste af de 15 filialer i landet - heraf to af de seks afdelinger i Moskva. Det oplyser Nordeas Ruslandsdirektør, Igor Bulantsev, ifølge Bloomberg.

Ifølge Reuters er Nordeas samlede russiske udlån på 6,6 mia. euro, hvilket svarer til omkring 2 pct. af bankens totale udlån. Privatudlånet i Rusland er omkring 300 mio. euro.

Nordea stopper med at låne ud til russiske privatkunder

Nordea holder fast i Schweiz trods andres exit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også