Nordea ansætter ny seniorstrateg

Nordea har været på rov hos Nykredit for at finde afløseren for Henrik Drusebjerg.

Nordea har ansat ny seniorstrateg, og valget er faldet på Tine Choi Danielsen, der kommer fra en stilling som chefanalytiker i Nykredit, fremgår det af en pressemeddelelse fra Nordea.

Tine Choi Danielsen afløser Henrik Drusebjerg, som skiftede til investeringsbanken Carnegie i juni i år, og planen er, at hun skal tegne Nordeas profil i medierne inden for investeringsområdet.

"Med Tine Choi Danielsens stærke kommunikative kompetencer inden for formidling af investeringsrådgivning er vi sikre på, at hun er den helt rette person til fremover at varetage rollen med at kommunikere vores rådgivning inden for investering og opsparing," siger Jens Gammelmark, der er nordisk chef for Nordeas investeringsrådgivning, i pressemeddelelsen.

Tine Choi Danielsen har en kandidatgrad i økonomi fra Aarhus Universitet, og hun har arbejdet i Sydbank, Fionia Bank og Nordea, inden hun i 2012 blev chefanalytiker med primært ansvar for valuta, emerging markets og globale finansielle markeder i Nykredit Markets.

 Carnegie henter Nordeas mangeårige chefstrateg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også