Avis: Nordea overvejer at flytte hjemmefra

Nordea har gennem længere tid overvejet at flytte sit hovedkvarter fra Stockholm til København eller Helsinki, da banken ønsker at undgå de stramme svenske regler.
AF RITZAU FINANS

Det skriver den svenske avis Dagens Industri med henvisning til Svenska Dagbladet.

Nordea har efter sigende gennemført meget dybdegående analyser, som skal klarlægge, om det kan betale sig at flytte, skriver avisen med henvisning til interne kilder. Årsagen er den stramme regulering og de høje svenske kapitalkrav.

- I sidste ende handler det om, hvorvidt Nordea kan tjene penge på at flytte. Men et vigtigt spørgsmål er også, om Nordea faktisk er velkommen i et nyt land, i Helsinki, i København eller i Berlin, siger en person med indsigt i overvejelserne ifølge Dagens Industri.

Nordeas talsmand Erik Durhan afviste torsdag over for Bloomberg News, at Nordea ville flytte fra Sverige.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også