FinansWatch

Nordea åbner for nye shippingkunder

En af verdens største shippingbanker, Nordea, har lagt krisen i branchen så meget bag sig, at banken har åbnet for nye shippingkunder igen. Det oplyser den til ShippingWatch.

OSLO: Krisen i shippingverden lakker mod enden, hvis man spørger hos en af verdens største shippingbanker, nordiske Nordea, der styrer sine engagementer med rederier verden over fra Oslos centrum.

Flere år med dyre nedskrivninger er endeligt afløst af, at de store tab på shipping ser ud til at være fortid, så banken igen tør kigge fremad. Nordea har låneengagementer inden for shipping og offshore på i alt 13 mia. euro, heraf mere end halvdelen inden for shippingsegmentet. Men i takt med at de bliver betalt tilbage, er det nu blevet tid til at få nye kunder ind.

”Vi vil gerne have nye kunder, men vi er meget selektive i vores valg,” fortæller Nordeas Head of Shipping Hans Christian Kjelsrud til ShippingWatch.

Danmarks Skibskredit forbeholden over for kapitalfonde  

Nordea er blandt andet kendt for at være blandt den kreditorgruppe af banker, der brændte sig på det store engagement med Torm, som i dag kæmper med en gæld på 10 mia. kr. Derfor bliver kunderne analyseret mere grundigt i dag, og banken lægger blandt andet vægt på de fire parametre: Ledelse. Finansiel styrke. Likviditet. Og kontrakter på bogen.

Større optimisme

Når Nordea er interesseret i nye kunder, er det ikke mindst fordi banken ser mere optimistisk på shippingsektoren de næste to-tre år.

”Vi kan se, at der bliver hugget mere op, og at de bestillinger, der foretages, for en stor dels vedkommende er til levering i 2015 eller 2016. Mange tror på, at bunden er nået for markedet, og at det igen går den rigtige vej. Der er dog stor forskel på segmenterne. VLCC er presset, mens produkttank virker meget dynamisk, fordi der bliver opbygget ny raffinaderikapacitet i Asien og Mellemøsten. Amerikansk shale-gas påvirker produktsegmentet positivt og distancerne bliver dermed længere for produkttank,” siger Hans Christian Kjelsrud.

Samtidig peger han på, at Nordea har en lang historie inden for shipping, der over længere tid har vist sig at være en god forretning. Lige nu hedder den simple kalkule, at hvis den globale vækst de næste år bliver på tre procent, bliver væksten inden for shipping på 4-5 procent.

”Derfor tror vi stadig på shipping, også selvom krisen denne gang blev længere, end de fleste havde troet,” tilføjer Kjeldsrud.

Banken har shippingkunder i hele verden med Europa, USA, Hongkong, Singapore og Korea som hovedmarkederne. I USA er en af de kendte og nye kunder det ekspansive Scorpio.

Mere fra FinansWatch

Hvidbjerg Bank opjusterer forventningerne

Der er fortsat gang i konverteringerne og med positiv effekt på kursreguleringer afledt af bankens værdipapirbeholdning, opjusterer den jyske bank sine forventninger til året.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs