FinansWatch

Nordea vil fremlægge nye finansielle mål og opdateret forretningsplan til februar

Når Nordea i begyndelsen af februar 2022 præsenterer årsregnskab for 2021, vil nye finansielle mål og en opdateret forretningsplan også blive lagt frem for omverden.

Frank Vang-Jensen, adm. direktør, Nordea. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix

Nordea er på vej med nye finansielle mål og en opdateret forretningsplan, der efter planen offentliggøres 3. februar 2022.

Det meddeler adm. direktør Frank Vang-Jensen i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.

"Over de seneste kvartaler er vi fortsat med konsekvent at levere på vores vigtigste prioriteringer: At skabe positive kundeoplevelser, gennemføre initiativer for øgede indtægter og at optimere vores operative effektivitet. Det har bidraget til solid udvikling i vores finansielle resultat, hvilket også har gjort det muligt for os at tage store fremskridt hen imod vores finansielle mål for 2022," siger han i meddelelsen.

De fremskridt betyder, at banken har taget hul på forberedelserne af en opdateret forretningsplan, som skal offentliggøres i forbindelse med fremlæggelsen af fjerde kvartal og helårsregnskabet i det nye år.

De seneste mange kvartaler har været præget af coronapandemien, og det gælder ikke mindst det netop overståede. Ifølge topchef Frank Vang-Jensen tyder alt dog på, at kunderne er godt på vej tilbage oven på pandemien.

"Tidlige indikationer viser, at vores kunder generelt har klaret sig godt igennem pandemirestriktionerne," siger han.

"Det betyder, at nedskrivninger på udlån var meget lave, og vi har tilbageført 22 mio. euro, hvilket demonstrerer den styrke, vi har i vores udlånsportefølje," lyder det videre.

Nordeas bundlinje slår analytikernes forventninger markant

Nordea begynder at købe egne aktier som tidligere annonceret 

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs