Finsk forsikringskoncern sælger stor portion aktier i Nordea

Finske Sampo har solgt 73 mio. aktier i Nordea for cirka 745 mio. euro, hvilket svarer til knap 5,6 mia. kr.
Foto: Chris Helgren/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Chris Helgren/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Sampo har solgt den store portion aktier i storbanken Nordea, som den finske storaktionær satte til salg torsdag.

Samlet har Sampo afhændet 73 mio. aktier med et bruttoprovenu på cirka 745 mio. euro til følge, skriver selskabet i en meddelelse fredag morgen.

Det indikerer en pris på omtrent 10,21 euro per aktie og dermed en rabat på omtrent 1,4 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs på 10,35 euro på børsen i Helsinki.

Sampo ejer efter frasalget knap 408 mio. aktier i Nordea - svarende til 10,1 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i banken.

Det finske selskab har i øvrigt tænkt sig at bruge provenuet fra salget til at starte et aktietilbagekøbsprogram, som skal sættes i gang senest i starten af november, fremgår det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også