JPMorgan løfter anbefaling på Nordea og skruer kursmål gevaldigt op

Står det til JPMorgan, bør investorerne nu have overvægt af Nordea-aktien i deres porteføljer.
Foto: Amr Alfiky/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Amr Alfiky/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Amerikanske JPMorgan har skruet markant op for optimismen omkring potentialet i Nordea-aktien.

Anbefalingen er løftet til "overvægt" fra "neutral", og kursmålet er samtidig skruet op til 70,31 kr. fra 54,76 kr. - svarende til et løft på 28,4 pct.

Nordea-aktien steg mandag - helt i tråd med de øvrige bankaktier - som følge af pænt stigende renter over hele Europa.

Aktien stiger tirsdag med 1,2 pct. højere i 54,80 kr.

I et analysenotat fremhæver JPMorgan muligheden for højere udbytte i fremtiden, mere aktietilbagekøb og muligheden for mindre opkøb i bankens kernemarkeder.

Samtidig fremhæver det amerikanske finanshus en positiv trend for selskabets omsætning.

Men fra JPMorgan lyder det dog også, at hvis den finske finanskoncern Sampo, der ejer 16 pct. af Nordea, reducerer sin position i banken, kan det lægge pres på aktiekursen.

JPMorgan mener dog, at den situation kan håndteres ved hjælp af målrettede aktietilbagekøb.

Af analysenotatet fremgår det videre, at JPMorgan hæver sine estimater for den justerede indtjening pr. aktie for 2022-2023, hvilket primært er drevet af den højere omsætning, men også en forventning om mindre tab på lån.

I notatet sætter JPMorgan også et par ord på den nordiske banksektor generelt. JPMorgan fremhæver, at bankerne i Norden guider med vækst i volumener samt bedre marginer på grund af blandt andet konkurrence, gebyrer og stærkere omkostningskontrol. En trend, der også medvirker til, at kursmålet og anbefalingen for Nordea løftes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også