Nordea-topchef: Stærk vækst i forretningen i alle lande

Der tages markedsandele på samtlige af Nordeas markeder for boligfinansiering, oplyser topchef Frank Vang-Jensen.
Frank Vang-Jensen, adm. direktør i Nordea | Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix
Frank Vang-Jensen, adm. direktør i Nordea | Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix
AF RTIZAU FINANS

Topchefen for storbanken Nordea, Frank Vang-Jensen, er ganske godt tilfreds med forløbet af fjerde kvartal og sidste år i det hele taget.

"Vi har stærk vækst i forretningen i alle lande. Vi ligger rekordhøjt på boligfinansiering på alle markeder. Markedsandelen er øget på alle markeder," siger han til Ritzau Finans.

Desuden fremhæver han vækst i udlån specielt til små og mellemstore virksomheder (SMV) samt et stort inflow af kapital under forvaltning - investering.

Det forklarer han med, at Nordea er tæt på kunderne, tilgængelig og i stand til at dække deres fundamentale behov.

Nordeas position på boligfinansiering i Norden er forbedret konstant gennem de seneste to år, og der tages markedsandele på samtlige markeder.

"På alle vore markeder er der en vækst på 5-7 pct.," oplyser han. Anderledes er billedet for udlån til små og mellemstore virksomheder på bankens markeder."

"Vi ser en kraftig vækst i Norge og Sverige, en stabil udvikling i Finland og et lille fald i Danmark," oplyser topchefen.

Samlet set var der en vækst på 8 pct. i udlån til SMV'ere understøttet af opkøbet af SG Finans, der nu hedder Nordea Finance Equipment, der blev gennemført i oktober sidste år.

Kerneindtægter ventes at udvikle sig positivt

Nettorenteposten og gebyrposten udviklede sig positivt i fjerde kvartal og i 2020.

Den udvikling ser Frank Vang-Jensen fortsætte fremover.

"Vi skal på de poster være forudsigelige og langsigtet stabile. De kvalitetsposter skal vokse, og selvom der vil være udsving, skal de vokse kontinuerligt, og det er jeg overbevist om, de vil," siger han.

Den del af indtægterne, som banken ikke umiddelbart kan kontrollere - kursreguleringerne (net fair value result), vil han forsøge at sikre mod store udsving.

Nedskrivninger fortsat på forhøjet niveau

Nordea nedskrivninger både for kvartalet og for året var lavere end ventet. 28 mio. euro for fjerde kvartal og 860 mio. euro for året. De ventes fortsat på et forhøjet niveau i indeværende år, men lavere end i 2020.

Det siger topchefen for Nordea Frank Vang-Jensen.

"Jeg tror vi får flere konkurser i år, og vi vil have tab også i år," vurderer han.

Der er stadig usikkerhed, og derfor har Nordea fastholdt den ledelsesmæssige buffer på 650 mio. euro, der blev hensat i marts sidste år.

Bedre tider i sigte

Selvom corona fortsat vil præge samfundet og dermed Nordea i indeværende år, synes Frank Vang-Jensen, at der er lysere tider i sigte.

"De kommende måneder bliver besværlige," vurderer han. Derefter skal alle finde deres ben at stå på.

Den største udfordring i 2021 er nok, at alle skal være vedholdende og tålmodige, mener topchefen.

Nordea venter faldende omkostninger i år

Nordeas lånebog både vokser og skrumper på det danske marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også