FinansWatch

Nordea-boss: Vi har styrke til og intention om at betale udbytte

Nordea har stadig planer om at udbetale udbytte for både 2019 og 2020, siger bankens topchef.

Frank Vang-Jensen Foto: Gregers Tycho/ERH

Nordea vil fortsat betale udbytte for både 2019 og 2020.

Det siger topchefen Frank Vang-Jensen til Ritzau Finans.

"Vi har styrke til og intention om at betale udbytte," slår han fast og tilføjer:

"Vi har reserveret til 2019, men følger anbefalingen fra ECB."

Nordea venter at give besked om eventuelt 2019-udbytte til januar.

Storbanken har en kernekapitalprocent på 16,4 pct. ved udgangen af tredje kvartal, hvilket er 6,2 pct.point over kravet i reglerne ifølge Nordea. Da Nordea har en politik på det område om en kapitalbuffer på 150-200 punkter over regelkravet er der teoretisk mulighed for ekstraordinært stort udbytte.

"Teoretisk kunne vi udbetale et stort udbytte, konstaterer han, men understreger, at det er generalforsamlingen, der beslutter udbyttets størrelse."

Nordeas udbyttepolitik er at udlodde 60-70 pct. af overskuddet fra 1. januar 2020.

"2019-udbytte er der reserveret til i vores kapitalberegninger," siger Frank Vang-Jensen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere