Corona Update: Italien sætter finanscenter i karantæne - Tyskland overvejer nødlån til virksomheder

På et hasteindkaldt pressemøde lørdag aften har den italienske regering per dekret lukket al færdsel ind og ud af en række provinser, herunder landets finanscentrum i storbyen Milano. I Tyskland mødes regeringen søndag aften med henblik på krisehjælp til erhvervslivet.
Italiens premierminister Giuseppe Conte har meddelt en større karantæne af borgerne i 12 provinser. | Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix
Italiens premierminister Giuseppe Conte har meddelt en større karantæne af borgerne i 12 provinser. | Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

I det hidtil mest omfattende forsøg i Europa på at inddæmme spredningen af coronavirus har den italienske regering sent lørdag aften reelt sat hjertet i Italiens finansielle sektor i karantæne.

Per dekret har regeringen besluttet af al ind- og udfærdsel i 12 provinser, herunder Lombardiet, hvor Milano ligger, er forbudt. På Twitter viser forskellige videoer tilsyneladende, hvordan borgere forsøger at nå det sidste tog ud af Milano natten til søndag.

Det tyske økonomiministerium meldte ligeledes lørdag ud, at regeringen er klar til udvide eksisterende muligheder for mellemfinansiering og lånegarantier til tyske virksomheder.

"Vi kan reagere tilstrækkeligt i enhver situation. Vi er i stand til at vores støtte og initiere ydeligere tiltag," lyder det fra økonomiminster Peter Altmaier i en email til Bloomberg.

Foreløbigt er meldingen, at de tyske virksomheders nuværende muligheder for at få mellemfinansiering og kreditter bakket op af statslige garantier er tilstrækkelige. Alligevel mødes den tyske regering søndag aften for at diskutere yderligere hjælp til erhvervslivet.

Tysk hjælpepakke

Ifølge økonomiministeriet er der tre trin i en kommende hjælpe pakke.

For det første vil de eksisterende muligheder for at få lån kunne blive udvidet. Dernæst kan incitamenter til at investere blive iværksat. Og endelig vil regeringen gøre brug af økonomiske værktøjer fra 2008-krisen og oversvømmelserne i 2013. Der var ikke yderligere specifikationer af indholdet.

Det ene regeringsbærende tyske parti, CDU, vil dog afholdes sig fra at lave større ekspansive tiltag i den generelle finanspolitik.

Bankerne har været blandt de hårdest ramte ramte sektorer på aktiemarkedet i Europa i de seneste , da investorerne frygter for større nedskrivninger på lån til virksomheder, der kommer i klemme på grund af coronavirus.

Før markedsluk i fredags faldt renterne overalt i verden. For første gang nogensinde faldt 10-årige amerikanske statsobligationer under 1 pct. I Danmark lukkede den 10-årige statsobligation i minus 0,71 pct. til det laveste niveau nogensinde.

Kollaps på oliemarkedet

Weekenden har også budt på et dramatisk sammenbrud i den udvidede kreds af OPEC-lande, der blandt andet inkluderer Rusland (OPEC+).

Allerede fredag reagerede markedet ved at sende prisen på en tønde Brent-olie 9,4 pct. ned til 45,27 dollar. Saudi Arabien meddelte lørdag, at de nu vil øge produktionen. Særligt raffinaderier i det nordvestlige Europa skulle være tilbudt leverancer med en rabat på 10 dollar pr. tønde i forhold til Brent-prisen.

Ifølge en række iagttagere Bloomberg har talt med, er strategien at få russerne tilbage til forhandlingsbordet ved at dumpe priserne og øge produktionen af billig olie markant. Tiltaget sker på et tidspunkt, hvor verdens efterspørgsel på olie i forvejen er presset i bund.

Udover problemer forude for producenter i Nordsøen kan en global priskrig også ramme de stærkt forgældede amerikanske producenter af skiferolie. Da olieprisen i 2016 også tog et kraftigt dyk var der bekymring for, at problemerne i oliesektoren kunne udløse en lille finansiel krise.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også