Nu bringer Nordeas bestyrelsesformand hovedsædets beliggenhed i spil for at lægge pres på den svenske regering. Dermed er den nytiltrådte finsk-svenske finanstroldmand, Björn Wahlroos, ved at markere sit nye terræn som ny bestyrelsesformand for Nordea. Den svenske erhvervsavis Dagens Industri skriver i sit månedsblad Dimension, at Björn Wahlroos vil overveje at flytte Nordeas hovedsæde, hvis de kommende kapitalkrav til Nordea bliver alt for strenge:

”Vi kommer aldrig til at flytte et selskab af nationalistiske hensyn. Derimod er vi forpligtede til at finde den bedste løsning for vores aktieejere. Og skulle et nordisk land tilbyde mere fordelagtige regler for den virksomhed, vi driver, bliver vi naturligvis nødt til at tage det i betragtning," siger Björn Wahlroos til den svenske avis.

Større end staten

Via et investeringsselskab i det indre Helsinki, som han står i spidsen for, kontrollerer han 21 pct. af aktierne i Nordea. Det er mere end den svenske stat, der for nylig har solgt ud af sine Nordea-aktier .

BjörnWahlroos melder samtidig ud, at han via sit investeringsselskab maksimalt ønsker at eje 25 pct. af Nordea - uanset om den svenske stat går helt ned på en ejerandel på 13,5 pct. Björn Wahlroos' rolle er interessant for dansk bankhistorie, fordi det var ham, der solgte finske Sampo Bank til Danske Bank for 30 mia. kr. Pengene fra salget brugte han til at købe Nordea-aktier for, hvad der viste sig at være en god investering efter finanskrisen.

Mindre dansk rolle

Trods hovedsædet i Stockholm har Nordea en tæt tilknytning til Danmark, fordi topchef Christian Clausen er dansker. Danmark har da også tidligere været den vigtigste indtjeningskilde for Nordea. Men det har ændret sig efter finanskrisen, bl.a. fordi tab på dårlige lån er vokset dramatisk i Danmark, mens Sveriges banker ikke oplever det samme fænomen.

Af Nordeas resultat genereres i dag 36 pct. i Sverige, 24 pct. fra Danmark, 22 pct. fra Norge og 18 pct. fra Finland.

Værn mod krise

De endelige kapitaldækningsregler for Sverige ventes at være klar til efteråret eller i begyndelsen af 2012. Reglerne skal beskytte Sverige mod fremtidige kriser i bankerne. For hele Skandinaviens økonomi er Nordea på grund af størrelsen af afgørende betydning for den finansielle stabilitet - og kan derfor forvente at blive reddet af staterne ved akut krise.

Det kan jvf. de nye regler betyde, at den skal holde ekstra meget kapital.

Op til finanskrisen valgte den svenske stat da også at bakke op om Nordea ved at købe dens aktier i forbindelse med en aktieudvidelse. Danske Bank valgte på samme tidspunkt at låne 26 mia. kr. af staten via bankpakke II. Penge, som Danske Bank nu vil betale tilbage.