Norsk Nordea-chef trækker sig

Chefen for Nordeas bankaktiviteter i Norge, Anne Stärk-Johansen, træder tilbage, efter hendes mand har været involveret i en sag ved domsstolene.
PIA GLUD MUNKSGAARD

Anne Stärk-Johansen fratræder sin stilling som Nordea-direktør i Norge.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som den norske avis Dagens Næringsliv i går modtog fra Nordea.

I pressemeddelelsen skriver Nordea:

”Baggrunden for, at hun trækker sig, er belastningen for banken og familien i forbindelse med retssagen mod ægtemanden og de efterfølgende skriverier i medierne. Retssagen har ikke noget at gøre med banken eller hendes stilling”.

For stor belastning

Selv siger hun, at beslutningen er det bedste for hende selv og banken.

”Det er blevet en for stor belastning for mig at fortsætte i den position, jeg har i koncernen. Det bedste for banken, for mig selv og for min familie er, at jeg fritstilles fra min stilling," siger Anne Stärk-Johansen.

Hun bliver flyttet over i en anden stilling inden for forretningsudvikling fra 1. januar 2011.

Nordea respekterer valget

Norges landchef Gunn Wærsted takker for indsatsen.

”Vi takker Anne for indsats, hun har gjort for banken i Norge. Vi respekterer det valg, hun har truffet, og vi starter derfor omgående arbejdet med at finde en efterfølger.

Anne Stärk-Johansen, der er tiltalt i den såkaldte Fortuna-sag, beklager sin kones fratrædelse.

”Det er med beklagelse og tristhed, at jeg konstaterer, at min kone fratræder sin stilling som koncerndirektør i Nordea Norge. Hun gør det på baggrund af flere artikler i DN, som har handlet om den retssag, der foregår mod mig. Hverken retssagerne eller anklagerne er rettet mod hende,” siger han ifølge DN.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også