Jyske Bank vil ændre valgregler for repræsentantskabet

Jyske Bank har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor aktionærerne skal stemme om en ændring i reglerne for, hvordan man bliver valgt til repræsentantskabet.
Foto: /ritzau/
Foto: /ritzau/

Den 24. februar afholder Jyske Bank ekstraordinær generalforsamling, hvor aktionærerne skal stemme om, hvorvidt vedtægterne for, hvordan man bliver valgt til repræsentantskabet, skal ændres. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet.

"Den væsentligste del af de foreslåede vedtægtsændringer skyldes ønsket om en ændret struktur i repræsentantskabet med det formål at opnå en øget fleksibilitet ved, at der kan foretages valg af kandidater til repræsentantskabet på tværs af valgområderne," står der i meddelelsen.

Tidligere har det været sådan, at valget til repræsentantskabet er gået på skift mellem tre geografiske valgområder. Fremover vil banken foreslå at tage udgangspunkt i valgperioden på tre år for det enkelte medlem af repræsentantskabet, ligesom der også skal tages højde for medlemmets tilknytning til et geografisk valgområde.

De tre geografiske områder har i dag mellem 25 og 50 repræsentanter hver, og de vælger til sammen seks medlemmer til bestyrelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også