Jyske: Ingen problemer med Lolland-lån

Den låneportefølje, som Jyske Bank overtog efter Spar Lolland er sund og rask, mener bankens finansdirektør, som ikke kan genkende billedet af at Sjælland og Sydhavsøerne skulle være i krise. Det skriver Reuters.

Flere banker og realkreditselskaber har i forbindelse med deres årsregnskab udpeget Syd- og Vestsjælland samt Møn, Lolland og Falster til at være de helt store syndere på tabskontoen. Området er særligt hårdt ramt af krisen, lyder det fra flere aktører, blandt andet Nykredit.

Men i Jyske Bank kan man ikke genkende dette billede skriver nyhedsbureauet Thomson Reuters, heller ikke efter banken har overtaget låneporteføljen fra den krakkede Spar Lolland.

"Ser jeg på porteføljen af privatkunder og erhvervsvirksomheder på Lolland og de dele af Sjælland, hvor de er repræsenteret, så er den portefølje absolut fornuftig," siger Jyske Banks finansdirektør Birger Krøgh Nielsen til nyhedsbureauet og fortsætter:

"Vores vurdering er, at den er blevet styret rigtigt godt igennem krisen. Så vi kan ikke sige eller genkende, at der er meget store problemer på Lolland."

Tværtimod ligger de problemer, som Jyske har haft med porteføljen fra Spar Lolland uden for bankens kerneområde på Lolland og Falster, understreger Birger Krøgh Nielsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også