Kunder, der investerer i fonde gennem deres bank, betaler tusindvis af kroner om året for at få adgang til deres helt almindelige bankrådgiver.

Det kan FinansWatch nu fortælle i serien ”Penge for ingenting,” der sætter fokus på det omdiskuterede gebyr, formidlingsprovision, og de serviceydelser, som bankerne er forpligtet til at levere som modydelse. 

En af de banker er Jyske Bank, som mod en betaling på op til 1500 kr. om året tilbyder ”adgang til din bankrådgiver” og for op til 15.000 kr. tilbyder et investeringsmøde med ”din personlige bankrådgiver,” hvert andet år. 

Henning Mortensen, der er chef for Jyske Capital og talsperson for bankens såkaldte kvalitetsforbedrende service, bekræfter, at der er tale om det samme rådgiverkorps, som almindelige kunder har adgang til, og at det dermed også kan være de samme mennesker, som til daglig rådgiver om f.eks. økonomi og boligfinansiering. 

Han afviser at stille op til interview, men forsvarer bankens tilbud i et skriftligt svar. 

”Vi ser den løbende adgang til rådgivning som stærkt værdiskabende, og jo større investering, desto større værdi – alt andet lige” siger han. 

Tilbud på kant med loven

Ifølge en temaundersøgelse, som Finanstilsynet udgav i 2019, kan det være i strid med reglerne for banker at tilbyde adgang til en almindelig rådgiver for at retfærdiggøre den formidlingsprovision, de opkræver, og som årligt løber op i et milliardbeløb. Men det behøver ikke være et regelbrud, vurderer professor Hanne Søndergaard Birkmose, der er leder af Juridisk Institut ved SDU. 

Om det flugter med reglerne eller ej, afhænger blandt andet af, om andre kunder i banken har adgang til de samme ydelser uden at betale provision, ligesom det afhænger af, hvordan bankens rådgivning er organiseret. 

”Man er også nødt til at se på indholdet i tilbuddet, og her er det afgørende, at den rådgivning, man får, er specialiseret og relevant. Det vil man i nogle tilfælde kunne få hos sin egen almindelige rådgiver og i andre tilfælde ikke.” siger hun. 

Hun bemærker desuden, at det ikke er tilstrækkeligt, at banken blot tilbyder ”adgang” til rådgiveren. 

”Det er også afgørende, at rådgiveren proaktivt opsøger kunden med henblik på at levere den merværdi, man betaler for. Det er ikke nok, at kunden har mulighed for at spørge til det,” siger hun. 

Ikke tilladt, siger Finanstilsynet

I temaundersøgelsen fra 2019 slår Finanstilsynet fast, at ydelser, som alle har adgang til, ikke kan siges at være kvalitetsforbedrende. 

”Identiske servicetilbud, som kunder er berettigede til, uanset om de investerer i provisionsbærende fonde eller ej, vil ikke kunne anses som kvalitetsforbedrende services,” skriver Finanstilsynet i temaundersøgelsen. 

Ydelser af den art vil derfor ikke kunne bruges til at retfærdiggøre det milliardbeløb, som sektoren årligt modtager i provisionsbetalinger. 

”Pengeinstitutter m.fl. (skal) yde en proportional kvalitetsforbedrende service til kunderne for lovligt at kunne modtage provisioner,” skriver tilsynet i undersøgelsen. 

Finanstilsynet fremhæver desuden specifikt ”adgang til kundens almindelige bankrådgiver” som eksempel på en service, der ikke lever op til kravet om at være kvalitetsforbedrende, medmindre ydelsen tilføres en ”særlig ekstra værdi.”

Banker forsvarer rådgivning

Selvom Finanstilsynet specifikt fremhæver adgang til almindelige bankrådgivere som en ydelse, der ikke er kvalitetsforbedrende, er netop den ydelse inkluderet som service i ikke bare Jyske Banks tilbud, men også en række andre bankers tilbud om kvalitetsforbedrende services. 

Eksempelvis tilbyder Nykredit Bank adgang til blandt andet ”løbende rådgivning,” når man betaler op til 25.000 kr. i provision.

Pia Werner Alexandersen, der er vicedirektør i Wealth Management i Nykredit, ønsker ikke at gå i detaljer med, hvordan den rådgivningsydelse adskiller sig fra den rådgivning, almindelige kunder også har adgang til, men oplyser i et skriftligt svar, at der er tale om en ydelse, hvis værdi afhænger af størrelsen på kundens formue: 

”Ved en større formue har kunder typisk mere komplekse investeringer. Vi tilbyder derfor, i takt med at den investerede formue stiger, adgang til hyppigere rådgivning med mere specialiserede rådgivere.”

Jyske Bank: Alle skal betale for rådgivning

I Jyske Bank argumenterer Henning Mortensen med, at ingen kunder bliver tilbudt investeringsrådgivning uden at betale for det. 

”Som kunde har du kun adgang til løbende rådgivning og opfølgning såfremt du særskilt betaler for dette, uanset hvilke rådgivere der har hvilke kompetencer,” siger han og nævner ”produktgebyrer” som en alternativ betalingsform. 

Han oplyser også, at de rådgivere, som provisionsbetalende kunder møder, alle har kompetence til at rådgive om investeringsforeninger og investeringsprodukter fra samarbejdspartnere og fra banken selv. Rådgivning om investering i eksempelvis enkeltaktier og -obligationer ligger udenfor for bankrådgiverens kompetenceområde, forstås. 

I Forbrugerrådet Tænk er cheføkonom Morten Bruun Pedersen ikke imponeret. 

”Hvis jeg kan kontakte min rådgiver, uanset hvor meget jeg betaler i formidlingsprovision, så kan rådgivningen jo ikke være en kvalitetsforbedrende service. Så betaler kunden bare for noget, som han havde i forvejen, og under normale omstændigheder er det ikke der, betalingsvilligheden er størst blandt forbrugere,” siger han. 

Hanne Søndergaard Birkmose mener, at det kræver større indsigt i Jyske Banks organisering at vurdere, om bankens servicetilbud rammer inde for skiven eller ej. 

”Der er argumenter for og imod. For selvom det ganske vist er et møde med ens almindelige bankrådgiver, tilbyder banken også at følge op på investeringsplanen, og det taler mere ind i rådgivning om netop den type produkter, man betaler for gennem provisionen.”

”Det kunne være, Finanstilsynet skulle genbesøge temaundersøgelsen fra 2019,” siger hun.