Dam: Nedgradering kan koste på fundingen

Jyske Bank har fået sænket sin rating af S&P, hvilket er forståeligt set i lyset af de økonomiske konjunkturer, siger ordførende direktør i banken, Anders Dam.
Foto: BROHUS ANDERS
Foto: BROHUS ANDERS

Standard og Poor’s har givet Jyske Bank et hak i ratingen og sænket banken fra A til A-. Det sker, efter Standard og Poor’s har ændret sine ratingskriterier og sit syn på den danske banksektor generelt.

I hovedsædet hos den jyske bank er der forståelse for bankens nedgradering.

”Jeg har forståelse for, at vi får en nedgradering med de økonomiske udsigter, der er. Den karakter, vi kom fra, fik vi første gang i 2006 på baggrund af 2005-regnskabet, hvor vi havde en indtjening på 2 mia. kr., og samfundsudsigterne var noget anderledes, end de er i dag. Året efter fik vi en opgradering, og der præsterede vi et rekordresultat på 2,7 mia. kr., men efter årets første tre kvartaler har vi præsteret et resultat på godt 400 mio. kr. Så der er sket et niveauskifte i vores indtjening, og konjunkturudsigterne er dårlige, så det er ikke noget, jeg vil beklage mig over,” siger Anders Dam til FinansWatch.

Ventet i markedet

Nedgraderingen kan komme til at koste banken på fundingen, lyder det fra direktøren.

”Det har nok været ventet i markedet et stykke tid, så vi må vente og se, om det kommer til at koste os lidt på fundingen, men det kan man ikke afvise,” siger Anders Dam og tilføjer:

”Det kan være en risiko, men nu er netop vores kapitalforhold og likviditetsforhold meget stærke, og det ligger kreditgivere også vægt på.”

Sejt træk

Bankdirektøren peger samtidig på, at det er hårdt arbejde, der skal til, for at bringe banken mod en bedre rating igen.

”I lyset af de samfundsøkonomiske udsigter, der er, er det kun os selv, der kan forsøge at hive det op gennem forskellige tiltag,” siger Anders Dam, der henviser til, at banken allerede har forholdt sig til situationen, blandt andet ved at lancere en omfattende spareplan, der har kostet medarbejdere.

”Jeg ved ikke, om det er nok, men vi vil gøre, hvad der er muligt for at bringe os tilbage til det ratingniveau, vi kom fra, men det er et sejt træk i lyset af de konjunkturer, der er. Det er der ingen tvivl om,” siger han.

S&P sænker Jyske Bank-rating

To svenske banker får løftet rating

S&P fastholder BRFkredits rating på A-

Jyske får gevinst på 155 mio. kr. ved køb af hybrider

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også