S-SF vil give gratis lån til virksomheder

S og SF vil åbne for rentefrie lån til virksomheder, der satser på forskning og udvikling.

S og SF vil med en ny vækstplan give rentefrie lån til virksomheder.

Det skriver Børsen.

Lånet skal være en håndsrækning til især nyetablerede virksomheder, som ofte i deres første leveår kører med underskud.

Konkret betyder modellen med såkaldte skattekreditter, at en nystartet virksomhed, der vil investere i forskning og udvikling for eksempelvis 8 mio. kr., får adgangs til et rentefrit lån på 2 mio. kr. Med den nuværende selskabsskattesats på 25 pct. svarer det til den skattemæddige værdi af investeringen. Lånet skal tilbagebetales, når virksomheden begynder at tjene penge

"Målet er at fremme lysten for nye virksomheder til at investere i forskning og udvikling og derigennem fremme iværksætteri og skabe nye arbejdspladser. Det vil jo også på sigt give større indtægter til staten," siger Ole Sohn, gruppeformand og finansordfører i SF til Børsen.

Finansieringen til den samlede vækstplan på 1,2 mia. kr. hentes ved at skære 2,2 mia. kr., hvilket svarer til 10 pct., af statens forgrenede net af erhvervsstøtteordninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også