Jyske Bank vil endnu tættere på kunderne

Jyske Bank var den første bank herhjemme på Facebook, og i de nye år er banken klar med flere tiltag på nettet, heriblandt en opdatering af jyskebank.tv, hvor de sociale medier vil spille større rolle.

Som den første bank i Danmark kom Jyske Bank i juni 2009 på Facebook. I dag synes 3.601 godt om bankens officielle side på Facebook, og i det nye år er Jyske Bank er klar med endnu flere tiltag på Facebook, der skal styrke dialogen med kunderne.

”Tilstedeværelsen på nettet handler om dialogen. Det er et signal om åbenhed – at du kan spørge om lige det, du vil. Vi skal ikke sælge et produkt, alle de kommercielle budskaber bliver holdt i meget stram snor, for det er ikke en salgskanal, men en kommunikationskanal,” siger Bolette Olsen, der er marketingkonsulent i Jyske Bank.

Tv-stationen går nyt look

Nettets muligheder betyder også, at banken efter nytår søsætter flere projekter, der skal styrke dialogen med kunderne – og andre, der er interesserede i banken – på nettet.

Bankens tv-station jyskebank.tv bliver opdateret, og selve sitet vil blive re-designet, så det får en tættere tilknytning til Facebook og styrker muligheden for at kommunikere med brugerne. Banken lancerer desuden en ny Facebook-applikation, og for mindre end en måned siden så en ny gruppe på Facebook for de 12-17-årige dagens lys.

Fan af en tør bank

Alt sammen skal gøre banken mere tilgængelig.

”Det er en hård nød at knække at gøre noget så tørt som en bank saftigt. For hvem gider at være fan af en bank?,” siger Bolette Olsen, der håber, at de nye tiltag skal få endnu flere til at gå i dialog med banken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også