Svensk storbank åbner digital bankenhed

Swedbank, der har danske Birgitte Bonnesen i spidsen, åbner nu en særskilt enhed for Digital Banking. Den får ansvaret for digitalt salg, udvikling og innovation.

Birgitte Bonnesen har knap sat sig godt til rette i stolen som adm. direktør i Swedbank, før hun gennemførte sin første organisationsændring. Banken har nemlig oprettet en særskilt enhed for Digital Banking, skriver den i en pressemeddelelse.

Swedbanks danske topchef har ifølge Realtid.se tidligere stået i spidsen for at udvikle bankens digitale profil i Baltikum, og nu kommer hun sammen med Lotta Lovén och Girts B?rzi?š til at stå for udviklingen i den nye afdeling.

Enheden har fået til opgave at udvikle nye digitale produkter og services, og den skal arbejde med kunder i både Baltikum og Sverige.

"Vi skaber en organisation, som bedst kan effektivisere, projektlede og følge op på vores digitale satsninger ud mod kunderne primært i internet- og mobilbanken, men også for at kunne vurdere, hvordan salget udvikler sig gennem disse kanaler," siger Gregori Karamouzis, til Realtid.se.

Swedbank ændrer desuden i organisationen, så forretningsområdet Group Products bliver erstattet af to områder, der hedder Group Savings og Group Lending & Payments.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også