Alle amerikanske banker bestod stresstest

De store, amerikanske banker bestod alle the Federal Reserves stresstest, men Goldman Sachs kom tæt på minimumsniveauet. Til sammen ville bankerne tabe op mod 500 mia. dollar, hvis en ny krise ramte det finansielle system.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Samtlige 31 banker, som er med i den amerikanske centralbanks stresstest for storbanker, har bestået testen. Det meldte the Federal Reserve ud torsdag, skriver flere internationale medier. De 31 storbanker havde dermed alle sammen kapital nok til at overleve en ny økonomisk nedtur.

Det er første gang, siden stresstestene begyndte at blive gennemført i 2009, at alle banker har bestået, men Goldman Sachs' kapital kom ifølge Wall Street Journal tæt på centralbankens minimumsniveau, og det kan fremover komme til at påvirke bankens mulighed for at udbetale udbytte.

Til sammen ville de 31 banker dog tabe op mod 500 mia. dollar i løbet af ni kvartaler, hvis de igen blev ramt af en ny krise i det finansielle system, skriver Financial Times, og det ville være Morgan Stanley, Goldman Sachs og JPMorgan, som især ville tage nogle store tabt.

Sidste år dumpede Citigroup, Royal Bank of Scotland, Santander og HSBC, men de bestod altså alle testen i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også