ABN Amro tegner milliardaftale med IBM

IBM får flere milliarder dollar for at stå bag IT-infrastrukturen til den hollandske bank ABN Amro.

ABN Amro har indgået en aftale med IBM om, at IT-selskabet skal levere IT-infrastruktur til den hollandske bank over de næste 10 år. Kontrakten er flere milliarder dollar værd, skriver Reuters.

Aftalen involverer blandt andet, at systemerne skal køre på IBM's såkaldte cloudsystem, og det betyder, at infrastrukturen vil være onlinebaseret, så systemerne ikke ligger på den enkelte computers harddisk, men i stedet er tilgængelige via internettet.

Dertil kommer ifølge onlinemediet Finextra, at det også er en serviceaftale, hvor IBM blandt andet stiller eksperter til rådighed, som de ansatte hos ABN Amro kan henvende sig til.

ABN Amro meldte ud i november, at banken havde planer om at skære ned på sine filialer og i stedet investere i at forbedre sine onliceservices, fordi banken oplever, at kunderne i stigende grad håndterer deres bankforretninger online.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også