Deutsche Bank-ansat får ti måneders fængsel

En sælger i den tyske storbank er blevet dømt for bestikkelse.
Af MORTEN PLESNER MATHIASEN

De japanske tilsynsmyndigheder har strammet op på kontrollen med den finansielle sektor de seneste år, og det får en tidligere sælger fra Deutsche Bank nu at føle.

Sælgeren blev i denne uge i Tokyo idømt en fængselsstraf på 10 måneder for at have bestukket offentligt ansatte.

Det skriver Financial Times.

Det var ventet, at dommen ville blive noget hårdere, men retten vurderede, at sælgeren ikke var blevet holdt i kort nok snor af sine overordnede.

Den Deutsche Bank-ansatte mente selv, at han kun havde handlet, som ledelsen havde forventet af ham.

Mistede pensionsmidler

Japan blev i 2012 ramt af en skandale, da det kom frem, at virksomheden AIJ Investment Advisors havde hjulpet pensionsselskaber med at dække over milliardstore tab af pensionsmidler.

Sagen med den tidligere sælger i Deutsche Bank drejede sig om bestikkelse af offentligt ansatte i en delvist pensionskasse, og netop derfor har sagen fået en del opmærksomhed i Japan.

Omstændighederne omkring sagen bliver yderligere mudret, når man tager i betragtning, at det i Japan er normalt at bespise, begave og underholde forretningsforbindelser, men at det er ulovligt, når det drejer sig om offentligt ansatte.

Deutsche Bank har valgt ikke at kommentere sagen, men den japanske forgrening af Frankfurter-banken meddelte i december, at afdelingen, hvor den nu dømte sælger arbejdede, er lukket ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også