Kinesisk storbank trækker Goldman i minus

For første gang siden katastrofeåret 2008, har investeringsbanken Goldman Sachs tabt penge i Asien-afdelingen i 2011.

Det er primært aktieinvesteringerne, der svigtede Goldman Sachs i 2011. Banken tog en tilbagegang i omsætning på 46 pct. i forhold til 2010 i Asien, skriver Bloomberg. Det skyldes især nedskrivninger på bankens aktiebeholdning.

Banken tabte 103 mio. dollar i Asien i 2011, mens det året før blev til et overskud på 2,08 mia. dollar.

Blandt de største tab er en aktiebeholdning i Industrial & Commercial Bank of China, som gav et tab på en halv milliard dollar før skat til Goldman Sachs. Årets før havde det ellers været en forrygende investering og indbragt 747 mio. dollar. ICBC, som er verdens største bank og verdens femtestørste selskab målt på markedsværdi, er allerede steget 15 pct. i år, så Goldman kan håbe, at investeringer slår tilbage i sort allerede i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også